Beskrivelse
BMX er en cykelsport, hvor alle kan deltage. BMX dyrkes på meget forskellige niveauer – for konkurrencens skyld, for motionen eller for det sociale.
Træning
Træning foregår hver onsdag kl. 17-18 med en enkelt pause halvvejs. Vi mødes på banen og kom i god tid, hvis du skal hente udstyr. Træning starter kl. 17! OBS: Træningen er aflyst, hvis banen er meget våd pga. sikkerhed.
(Link: klubbens Facebook side)
Vi samarbejder med Roskilde BMX.
Nyt medlem?
Du har kigget lidt på banen og kunne egentlig godt tænke dig at prøve det? Så kom forbi os, når vi træner om onsdagen. Du kan prøve det af 3 gange, før du beslutter om det er noget for dig. Hvis du beslutter dig for at melde dig ind i klubben, vil du den første sæson kunne leje cykel og hjelm af klubben. Herefter er tanken, at du selv anskaffer udstyr.
Alle børn skal køre med en ”rigtig” bmx-hjelm, der dækker og beskytter ansigtet. Der må kun bruges bane-BMX-cykler på banen. Eventuelle “pegs”, kædeskærm, hjulskærme, reflekser, ringeklokke og andre skarpe fremtrædende dele SKAL være afmonteret af hensyn til kørernes sikkerhed. Håndtagene skal være hele og dække enderne fuldstændigt. Forældre skal være tilstede under træning. Trænerne vil ikke påtage sig ansvar for evt. skader et barn får ved styrt.
Sted
BMX banen v. Kirkegangen
Tid
Onsdag kl. 17-18
Periode
April til oktober – sæsonopstart bliver meldt ud på klubbens Facebook side.
Undervisere
Lars Clasen & Mark Strømberg
Holdansvarlig
Lars Clasen
Kontakt
mail: bmx(snabela)trekronerif.dk
Tilmelding
Tilmeldingen foregår on-line på denne hjemmeside
Pris
300,- kr.